Det gode liv – Verdens befolkning i en bæredygtig verden

Det gode liv: verdens befolkning i en bæredygtig verden

Forløbet tager fat på mange forskellige problemstillinger f.eks.
– Hvilken rolle spiller levevilkår og sundhedsforhold for en befolknings udvikling?
– Er der forskel i hvordan livsstilsygdomme rammer forskellige befolkningsgrupper?
– Hvorfor får man mange børn nogle lande og få i andre lande?
– Hvorfor er det relevant at tale om begrebet bæredygtighed?

1. modul – del 1: befolkningspyramider

I første del indleder vi med lidt teori om befolkningspyramider. Derefter bør du være i stand til at 
– redegøre for hvad en befolkningspyramide viser
– redegøre for de 4 typiske befolkningspyramider
– bestemme hvilke befolkningspyramider der knytter sig til forskellige typer af lande, fx høj-, mellem- og lavindkomstlande.

Til din hjælp skal du anvende din bog, YouTube, hjælpedokument “4 forskellige typer befolkningspyramider” og løse opgaven “Befolkningspyramider praktiske eksempler

1. modul – del 2: Bulgarien og japan

I anden del undersøger vi befolkningsforholdene i de to lande Bulgarien og Japan. Vi starter i fællesskab med at se en dokumentar om Bulgarien, Landet der skrumper. Efter dokumentaren skal du forholde dig til følgende:
# Hvordan har befolkningstallet udviklet sig over tid, fra 1960 og frem?
# Hvilke informationer giver befolkningspyramiden dig?
# Kan du give en beskrivelse af hvordan befolkningen i Bulgarien så ud i 1950 i forhold til 2024

Til din hjælp skal du anvende populationpyramid og globalis.

Du skal til sidst lave det samme som du gjorde med Bulgarien, bare med Japan i stedet. Se først dokumentaren Japans ensomme ældre.

2. modul: Den demografiske transition (blackers model) og Fourasties model

Del 1 handler om den demografiske transition, også kaldet Blackers model. Til en start skal du se videoen der handler om den demografiske transition, undervejs skal du lave noter med de vigtige pointer. Overvej mens du ser videoen, hvordan Bulgarien og Japan passer ind i den demografiske transition, skriv dine overvejelser ned i dine noter. Link til videoen Demografiske Transition

Del 2 handler om Fourasties model over erhvervsudviklingen i et land. Du skal se videoen der handler om Fourasties erhvervsudvikling, undervejs skal du lave noter med de vigtige pointer. Overvej mens du ser videoen, hvordan erhvervsudviklingen har været i Bulgarien og Japan, find data der understøtter dine overvejelser. Link til videoen Fourasties Model

Del 3, Du er nu klar til at lave opgaven: Demografiske transition – model og virkelighed i Danmark.

3. modul: Befolkningsopgaver

Modulet har fokus på opgaver.

Opgave 1 handler om beregning af fødsels- og dødsrater samt befolkningstilvækst: Demografi beregning af fødsels- og dødsrater

Opgave 2 handler om den demografiske transition og befolkningsstruktur.

4. modul: Bæredygtighed og eksamenstræning

Du får 2 potentielle eksamensspørgsmål, som du skal arbejde med. Det meste har du arbejdet med undervejs i forløbet. I dagens moduler skal du prøve at inddrage nedenstående i dit arbejde med eksamensspørgsmålene.
– Verdens befolkningsudvikling, du skal beskrive den
– Bæredygtighed. Hvordan definerer og anvender du begrebet bæredygtighed?
– FNs verdensmål. Hvad er FNs verdensmål, og hvilke mål vil du pege på som mål, dette forløb handler om?

Til din hjælp kan du anvende følgende links:

Befolkning, migration og urbanisering

FNs verdensmål

Miljø, bæredygtighed og økologisk fodspor

5. modul: Undervisningsvideoer